Faglig ledelse gennem læringsåbne samtaler

Faglig ledelse betyder direkte ledelse af de faglige opgaver, som skolen arbejder med helt tæt på undervisningens praksis. Faglig ledelse er også at kunne se og anvende læringsanledninger blandt hverdagens mange begivenheder og at gribe disse anledninger til at skabe en fælles fordybelse og gode bud på nye handlemåder. Her er læringsåbne samtaler et vigtigt greb, da det netop er i hverdagens dialoger, at ledere og vejledere kan skabe professionelle læreprocesser og komme tæt de forståelser og antagelser, som lærere og pædagoger har for deres valg af handlinger.

Mange professionelle antagelser om god undervisning ligger tæt på hinanden - andre langt fra hinanden, og det er en vigtig leder- og vejlederopgave at afdække disse forskelle, undersøge hvad der virker hvordan, og hvad der virker bedst, for på denne måde finde frem til mere fælles ståsteder.

Praksisteorier et skarpt bud på et fælles og systematisk redskab i læringsåbne samtaler, og praksisteorierne kan i deres simple opbygning være med til at undersøge grundlaget for det professionelle samarbejde. Ledere og medarbejde kan ved brug af praksisteorier sammen reflektere over spørgsmål som:

Hvilke didaktiske værdier og antagelser ligger mon bag denne praksis?
Er der mon andre betragtninger, som også kunne være relevante, og som ville kalde på andre måder at handle på?
Hvilke pædagogiske antagelser vil vi gerne være fælles om – og hvilke handlinger kalder de på?
Hvad er mon elevens perspektiv på det, der sker?
Hvad ser ud til at virke bedre end andet?

Introduktion til praksisteorier

I læringsåbne samtaler drøfter og undersøger alle deltagerne deres praksisteorier. Lederen eller vejlederen bidrager med facilitering og relevante spørgsmål, der afdækker forskelle og ligheder, og hvilke pædagogiske antagelser der begrunder den nuværende praksis. Praksisteorier kan forstås som en kausal kæde, der starter med individets personlige teoridannelse og antagelser om, hvordan verden er skruet sammen, og hvad der udgør god pædagogik og didaktik. De grundlæggende antagelser er afgørende for det professionelle individs handlinger i omgangen med elever og forældre, som herefter i sidste ende har betydning og konsekvenser for elevernes læreprocesser.

Lederens og vejledernes opgave er at fremme tillid og gensidig respekt, samtidig med at hun også løbende markerer den ramme, der udgør skolens pædagogiske grundsyn. Med afsæt i det fælles pædagogiske grundsyn er der nogle praksisteorier, der er mere hensigtsmæssige end andre. Her har lederen og vejlederen en afgørende rolle i at modellere gruppens forskellige bidrag mod en mere fælles praksisteori, der matcher skolens pædagogiske værdier og læringssyn. At samtalen kaldes læringsåben betyder, at lederen eller vejlederen som facilitator og initiativtager til samtalen selv er åben for at lære, lytte og forbedre egen praksis.

At stille interesserede, ægte og nysgerrige spørgsmål til dine antagelser og handlinger, først og fremmest for at blive klogere selv, og måske også gøre dig klogere 😊
At være transparent og fortælle om egne antagelser, handlinger eller bekymringer, men uden at jeg tager patent på sandheden.
At samle op på din praksisteori og min praksisteori ved at tjekke forståelsen af dem og ved at reflektere over forskellene.
At planlægge undersøgelsen af forskellene og afprøve holdbarheden af hver af vores praksisteorier gennem observation af handlinger.

Lederen og vejlederen skal især lægge vægt på at facilitere og tydeliggøre sammenhængen mellem antagelser, handlinger og konsekvenser, og observationer og videooptagelser i pædagogisk praksis bliver grundlæggende arbejdsformer.

Der er ingen fastsatte rammer for, hvad der udgør god undervisning i Danmark. Derfor er faglig ledelse en vigtig praksis, da dette åbne og metodefri rum fordrer systematiske anledninger til at undersøge sammenhængen mellem det, vi ved og tror på, og det vi faktisk gør – sat over for de konsekvenser, som disse valg har for elevens læreprocesser.

Kom godt i gang:

Se præsentationsvideo hos Dafolo, hvordan du kan arbejde med praksisteorier
Se en afdelingsleder gøre brug af praksisteorier i en didaktisk samtale som opfølgning på observation i undervisningen
Hent Skabelon til at arbejde med praksisteorier
Hent Skabelon til at planlægge en undersøgelsesproces
Se eksempler på ledernes praksisteorier

Vil du læse mere?

Læs bogen: ’Faglig ledelse gennem læringsåbne samtaler’

Læs artiklen: ’Skab balanceret faglig ledelse med læringsåbne samtaler'

Anbefalet litteratur:
’Færre forandringer, flere forbedringer’, Viviane Robinson, Dafolo 2018

Hjælp til jeres træningsbane

Vi håber, denne intro til arbejdet med den læringsåbne samtale og praksisteorier som redskab giver lyst til at arbejde mere med professionelle læreprocesser i skolen. Vores bedste råd er at søge ekstern facilitering, så I får mulighed for at fordybe jer i netop jeres ståsted og behov for træning. Vi ved, at det kan være svært både at være leder eller vejleder, styre processen og selv at lære. Nedenfor kan I se vores forslag – og vi tilpasser naturligvis både form og indhold efter jeres behov.

Facilitering af pædagogisk dag: Pædagogisk grundsyn som fælles praksisteori over for individuelle praksisteorier – hvad kan vi lære af ligheder og forskelle?
Facilitering af lederdag: Pædagogisk grundsyn som fælles praksisteori over for individuelle praksisteorier – hvad kan vi lære af ligheder og forskelle?
Workshop-forløb for ledere og vejledere om faciliteringens kunst: Faglig ledelse og læringsåbne samtaler i praksis.
Ekstern facilitering af jeres næste skridt i faglig ledelse: Hvor skal I starte?
Supervision af ledergruppen eller vejledergruppen, mens I udvikler jeres praksis som faglig ledelse: Hvornår og hvordan arbejder I med praksisteorier og læringsåbne samtaler for at bidrage til forbedret pædagogisk praksis?