Malene Ringvad, indehaver af konsulentfirmaet Ringvad - Ledelse & Læring

Min baggrund som lektor og souschef på Zahles Seminarium (1994-2006) spiller en afgørende rolle for, at jeg i dag koncentrerer mit virke omkring faglig ledelse i og omkring skolen. Jeg har i mange år beskæftiget mig intensivt med pædagogik, almendidaktik og fagdidaktik. Indefra kender jeg det krævende arbejde med at undervise efter alles behov, og jeg husker det omfattende kollegiale samarbejde, som sjældent fik betydning for kvaliteten af min undervisning. For faglig ledelse har været fraværende overalt, hvor jeg har undervist, samtidig med at mine egne erfaringer som leder og læringskonsulent har lært mig, hvordan feedback, samarbejde og systematiske læreprocesser omkring undervisningen sagtens kan forbedre udbyttet for eleverne. Faglig ledelse og facilitering af læreprocesser gør en stor forskel. 

Min interesse for organisationspsykologi og personlig udvikling har samtidig skærpet min kompetence til at tilrettelægge læreprocesser i tæt korrespondance med deltagernes behov og forudsætninger, og jeg gør mig altid umage med at tilbyde såvel professionelle som fagpersonlige udviklingsrum som en del af læreprocessen. 

Malene Ringvad Konsulentfirmaet: Ringvad – Ledelse & Læring

ERHVERV

Selvstændig konsulent ved Ringvad - Ledelse & Læring (2013-)

HR- og ledelseskonsulent ved [Københavns Universitet (2012-2013)

Ledelses- og udviklingskonsulent, lektor ved Professionsinstitut KLEO - UCC (2008-2012)

Leder af Kvalitetssekretariat ved CVU København og Nordsjælland (2006-2008)

Souschef ved N. Zahles Seminarium (2003-2006)

Seminarielektor ved N. Zahles Seminariums læreruddannelse (1994-2004)

UDDANNELSE

Konfliktløsning i Grupper kursus ved Center for Konfliktløsning (2015)

Eksamineret psykoterapeut ved EFT-instituttet (2010-2014)

Organisationspsykologisk Uddannelse ved OPU, Institut for gruppeanalyse (2010-2012)

Supervisoruddannelse, Modul 1 – Grunduddannelse ved Kempler-Instituttet, 2008

Master of Public Management (MPM) ved Syddansk Universitet (2006-2008)                                   

Konsulent- og coachuddannelse ved DISPUK (2005-2007)

Stressvejlederuddannelse ved Center for Stress (2006)

Klar til ledelse uddannelse for nye ledere i staten ved Personalestyrelsen (2004-2005)

Projektorganisation og projektledelse HD-enkeltfag ved CBS (2002)

Lektorkvalificering ved N. Zahles Seminarium (1993-1997)

Cand.mag. i Dansk og Retorik ved Københavns Universitet (1992)